
Kantine og skolemad
Vestervangsskolen deltager i den nationale forsøgsordning for skolemad. Her får mellemtrinnet frokost hver dag for 25 kroner. Derudover har skolen en kantine, hvor alle elever kan købe mad i pauserne.
På Vestervangsskolen er vi en del af den nationale forsøgsordning for skolemad. Her får mellemtrinnet varm mad til frokost til en forældrebetaling på 25 kroner. Maden bliver lavet fra bunden i vores eget køkken, og vores køkkenchef Frank Mozart sørger for, at madordningen spiller hver eneste dag. Menuen følger den kommunale sundhedspolitik og har fokus på sunde, varierede og velsmagende måltider til eleverne.
For de elever der ikke er med i madordningen, har vi også en kantine, som eleverne kan købe frokost i. Her sælges alt fra pizzasnegle og dagens ret til frugt og mindre snacks.
Vi prioriterer ordningen højt, fordi vi ved, at god mad og gode læringsbetingelser hænger sammen. Når eleverne får sund og energigivende mad, har de bedre forudsætninger for at koncentrere sig, lære nyt og trives i skoledagen.
Kort sagt: God mad giver gode skoledage.